Bagte skiver af kartoffelmos kan tilberedes fra bunden eller hvis man i forvejen har en rest kartoffelmos i køleskabet.
Ingredienser:
(Tilbehør til 2 personer)
300 gram bagekartofler eller andre melede kartofler
1 dl mælk
3 spsk kartoffelmel
Salt og peber
Krydderurter efter smag, f.eks frisk rosmarin eller timian
Fremgangsmåde:
Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Kog kartoffelternene i saltet vand til de er møre. Lad dem køle lidt af og mos derefter grundigt. Tilsæt mælk, kartoffelmel og salt og peber og rør til en ensartet mos. Læg kartoffelmosen i en pølse på et stykke bagepapir. Rul papiret om pølsen for at få en ensartet, jævn overflade.
Skær skiver af kartoffelpølsen på maks 1 cm og fordel på en bageplade. Drys hver skive med krydderurter. Tryk krydderurterne let ned i kartoffelmosen, så de sidder fast.
Bag i cirka 20 minutter ved 200 grader varmluft. Server som snack eller som tilbehør til hovedretten.