Hvis du vil have en lidt mere fedtfattigt version af madtærten, kan du med fordel skifte den klassiske tærtebund ud med knuste kartofler. Det smager skønt og er en perfekt måde at bruge en rest kogte kartofler på. Denne opskrift passer til fire personer.
En rest kogte kartofler kan nemt og hurtigt trylles om til lækre knuste kartofler med topping, som bare er den perfekte appetizer. I denne opskrift har vi brugt urtecreme og avokado som topping, men du kan sagtens lade dig inspirere af, hvad køleskabet gemmer – kartoflerne smager også super med for eksempel laks og hytteost eller smøreost, purløg og bacon.
Hvis du har en rest kogte kartofler fra dagen før, kan den nemt bruges som alternativ bund til en lækker pizza. Det er perfekt tøm-køleskabet mad og tager kun 30 minutter fra du går i gang, til maden er serveret.
Kartoffelrøsti kan bruges både som mellemmåltid, forret eller tilbehør til hovedretten. I denne version har vi pyntet røstierne med laks og hytteost, så de bliver til en skøn forret.
Det er nemt at få lækre, sprøde kartoffelbåde i airfryeren – prøv for eksempel denne nemme version med barbeque, der passer perfekt til blandt andet kylling.
Når det skal være lidt ekstra lækkert til hverdag, eller gæsterne skal forkæles, er de dobbeltbagte kartofler helt perfekte. De kan varieres efter smag og både bruges som tilbehør eller som selvstændig hovedret sammen med en sprød salat.
En af de absolut nemmeste måder at tilberede kartofler på, er ved at bage dem hele i airfryer. Det er skønt og velsmagende tilbehør til de fleste hovedretter og kan varieres med de krydderier, du bedst kan lide.
Hvis du vil have de sprødeste, lækre pomfritter, men ikke vil begive dig ud i friture, kan du med fordel lave dem i airfryer. Luftcirkulationen sikrer, at fritterne bliver helt sprøde hele vejen rundt – især hvis du har udvandet stivelsen fra kartoflerne først
Bagte kartofler i både er en af de nemmeste måder at tilberede kartofler på. Kartoflerne behøver ikke blive skraldet, men blot vaskes og skæres i både inden de kommes i ovnen med lidt olie og krydderi.