Tilbage 08-10-2024 - 11:13

Lun, græsk kartoffelsalat

Hvis den klassiske græske salat og velkendte danske kartoffelsalat slog sig sammen, ville det være denne dejlige ret, der blev resultatet. Prøv den for eksempel som tilbehør til krydrede, græske frikadeller.

Ingredienser:

(Tilbehør til 3-4 personer)

 

Ca. 700 gram små kartofler
1 rødløg
Skald fra en citron og saft fra en halv citron
150 gram salatost
100 gram oliven
En håndfuld frisk persille
2 dl olivenolie
Salt og peber

 

Fremgangsmåde:

Vask kartoflerne grundigt og kog dem møre i saltet vand i cirka 10 minutter, afhængigt af størrelsen. Sluk for gryden og lad kartoflerne trække i vandet i 5-10 minutter.

Imens laves marinaden af olivenolie, salt og peber, og skald og saft fra citron. Hak rødløget og persillen og skær salatosten i tern.

Hæld vandet fra kartoflerne og halver dem imens de er lune. Vend det hele sammen og slut af med oliven. Kartoffelsalaten serveres lun, men kan også nydes kold dagen efter, hvis der er rester.