Tilbage 19-05-2026 - 14:38

Mormorsalat med kartofler og laks

Mormordressing kan løfte enhver salat til et nyt niveau, og denne skønne kartoffelsalat med friske ærter og varmrøget laks er ingen undtagelse.

Ingredienser

(Hovedret til to personer)

 

Dressing:

Saft fra en halv citron

1 spsk sukker

½ tsk salt

Peber

1,5 dl piskefløde

 

Kartoffelsalat:

600 gram små, kogte og afkølede kartofler

1 hjertesalat

1 rødløg

En håndfuld ærter, gerne friske

 

To stykker varmrøget laks

Citronskiver til pynt

 

Fremgangsmåde: 

 

Dressing:

Rør sukkeret i citronsaften til sukkeret er opløst. Tilsæt salt og peber og bland sammen. Tilsæt fløden og rør indtil fløden bliver tyk.

 

Kartoffelsalat

Halver kartoflerne og put dem i en stor skål. Skyl salaten og skær den i grove stykker. Hak løget fint. Bland kartofler, salat, løg og mormordressing sammen i skålen.
Anret i to dybe tallerkener og læg et stykke laks ovenpå hver portion. Pynt med friske ærter og citronskiver inden servering.

 

Se i videoen, hvordan du gør: