Tilbage 24-08-2026 - 14:52

Butterdejspizza med kartoffel, rødløg og rosmarin

Det behøver hverken være tidskrævende, svært eller dyrt at lave en mega lækker ret med kartofler. Denne butterdejspizza med kartofler, mascarpone og rosmarin kan bruges både som appetizer, forret og hovedret, og så er den så nem at lave, at den passer perfekt til at have børn med i køkkenet.

(Hovedret til 2 eller forret til 6)


Ingredienser:

1 rulle butterdej

3 store kartofler

2 rødløg

150 gram mascarpone

Rosmarin – gerne frisk

1 æg

Flagesalt

 

Sådan gør du:

Rul butterdejen ud på en bageplade med bagepapir og lad den hvile 10 minutter. Smør mascarponen på butterdejen, men efterlad cirka 2 cm kant hele vejen rundt.

Skær kartofler og rødløg i meget tynde skiver. Brug evt. et mandolinjern til kartofler.

Dæk først mascarpone-laget med et lag kartoffelskiver og fordel derefter løgringene øverst. Pynt med rosmarin og drys med flagesalt.

Til sidst piskes ægget, hvorefter kanterne pensles med æg.

Bag ved 200 grader varmluft i 10-15 minutter, til butterdejen er gylden og sprød.

 

Butterdejspizzaen bør serveres straks – for eksempel som forret eller som et måltid i sig selv sammen med en sprød salat.

 

Se i videoen, hvordan du gør: